Sanktionerne ved krænkelse af EU-udbudsreglerne - med særlig henblik på "uden virkning"
Om bogen:
Formålet med bogen er at belyse, hvilke konsekvenser implementeringen af direktiv 2007/66/EF har for sanktionssystemet ved overtrædelser af udbudsreglerne.
Bogen undersøger, hvilke sanktions- og reaktionsmuligheder Klagenævnet for Udbud og domstolene har, når en offentlig ordregiver overtræder reglerne om udbud.
Bogen indeholder følgende hovedemner:
- Sanktions- og reaktionsmuligheder i håndhævelsesloven
- Erstatning til den forbigåede tilbudsgiver
- Opsættende virkning
- ”Uden virkning”
Med indførelsen af lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. blev muligheden for at erklære en kontrakt ”uden virkning” indført i dansk ret. Loven er imidlertid tavs omkring, hvilke konsekvenser ”uden virkning” har for de parter, som bliver frataget den ulovlige kontrakt. Konsekvenserne undersøges i bogen for at skabe oversigt over den nye lovs virkning.
Om forfatteren/forfatterne:
Bogens forfatter Julius Erik Præstgaard Nielsen er uddannet Cand. Jur. fra Aarhus Universitet.